Fra tro til handling: En imam skaber forandring i lokalsamfund
En imam fra Ghana bruger Scientology Redskaber til Livet til at styrke lokalsamfund på tværs af Vestafrika og viser hvordan viden kan forandre liv.

Yelbi Suleiman Abdallah, en imam fra Ghanas Upper East Region, har i årtier fulgt profeten Muhammeds vejledning om at det er enhver persons pligt at søge viden. “At skaffe sig viden er en pligt for alle muslimer, både mænd og kvinder. Gud har åbenbaret: ‘For enhver der søger viden, baner jeg vejen til himlen,’” siger han og citerer Profeten.
For Abdallah var disse ord ikke abstrakte – de blev en mission. Han voksede op i Maamobi, en forstad til Ghanas hovedstad, og var omgivet af umoral, stoffer og forvirring. Vejledt af tro og et ønske om at løfte sit folk søgte han uophørligt efter viden og blev imam som 19-årig.
“I mit lokalsamfund var viden magt. Jeg indså tidligt at hvis man har gode hensigter om at tjene til alles bedste, kan man få succes,” husker han. “Tro alene er ikke nok; handling vejledt af viden er det der skaber virkelig forandring.”
Det princip fik Abdallah til at opsøge praktiske værktøjer og viden der kunne hjælpe hans lokalsamfund, og han fandt Scientology Frivillig Hjælper (VM)-programmet hvor han opdagede de praktiske værktøjer til at forbedre menneskers liv. Hans første møde med programmet fandt sted under VM-turnéen i Vestafrika i 2002. Han spillede derefter en ledende rolle i 2015-turnéen og er stadig aktiv i dag. “Dette er de rigtige værktøjer for mit folk,” siger han.
Turnéen førte ham gennem Ghana, Togo, Elfenbenskysten og andre dele af Vestafrika. Abdallah og hans frivillige uddannede tusinder i VM-værktøjerne og lærte dem færdigheder inden for konfliktløsning, følelsesmæssig lindring og lokalsamfundsudvikling. For ham handler det at være VM om ansvar og at give andre mulighed for at få succes. “Jeg har lært meget,” siger han. “Erfaringen gjorde det muligt for mig at vokse fysisk, åndeligt og moralsk. Den lærte mig virkelig at forstå og hjælpe individer, samfundet og lokalsamfund. Hvis man har gode hensigter om at tjene til alles bedste, får man succes.”
Mere end 40 VM-grupper blev etableret under turnéen, og omkring 10 000 mennesker fik udbytte af kurserne og seminarerne. Lokale ledere anerkendte hans indsats med breve, plaketter og priser.
“Den største belønning er at se dem vi har hjulpet, gå videre og hjælpe andre. Det er sådan vi opnår en civilisation vi kan være stolte af.”
“Anerkendelser kom fra kongen af Bassar, høvdinge, embedsmænd og ledere i lokalsamfund. Men den virkelige belønning var at se disse værktøjer blive anvendt og udbredt af dem vi uddannede,” siger han. “Det er utroligt tilfredsstillende når folk tager disse værktøjer og fortsætter med at hjælpe andre på egen hånd.”
Hans vision rækker nu længere end umiddelbar støtte til lokalsamfund. Med VM-turnéen registreret som en NGO i Ghana håber Abdallah at implementere VM-værktøjer i skoler over hele landet. “Vi ønsker at gøre Redskaber til Livet bredt kendt i hele Vestafrika og give elever praktiske færdigheder der støtter deres uddannelse, etik og personlige vækst,” siger han.
Abdallahs rejse kombinerer tro, uddannelse og handling. “Jeg har fundet et sandt eventyr og en dyb tilfredsstillelse i at tjene andre,” siger han. “Den største belønning er at se dem vi har hjulpet, gå videre og hjælpe andre. Det er sådan vi opnår en civilisation vi kan være stolte af.”
Abdallah er et eksempel på de Frivillige Hjælperes motto: “Der Kan Gøres Noget Ved Det.” Find ud af hvordan andre VM’ere som ham ændrer deres lokalsamfund på DA.Scientology.TV/VM.
GIV HVOR DET BETYDER NOGET
De Frivillige Hjælpere yder hjælp til alle uden forskel i alle dele af verden. Din donation spiller en afgørende rolle i at bringe nødhjælp til dem der befinder sig i desperate situationer hvor hvert sekund tæller og hvert bidrag betyder noget. Sammen vil vi gøre en varig forskel i andres liv og vise dem at “Der Kan Gøres Noget Ved Det”.