Hjælp forener Los Angeles i kølvandet på brandene
Scientology Frivillige Hjælpere slutter sig til beredskabet, almennyttige organisationer og kirker på tværs af Los Angeles i en massiv og støttende hjælpeindsats.
Omkring 2 500 Scientology Frivillige Hjælpere hjælper til i krisecentre, i kirker og på gaderne i Los Angeles County sammen med mange tusind beredskabsarbejdere og medlemmer af velgørende og andre religiøse organisationer for at hjælpe dem der blev ramt af brandene i januar 2025.
Brandene kostede 25 liv, ødelagde mere end 12 000 bygninger, nødvendiggjorde evakueringen af ca. 90 000 mennesker og ødelagde hele nabolag.
Behovet er intenst, belønningerne er utallige, og mulighederne for at gøre frivilligt arbejde er praktisk talt ubegrænsede. Enhver der ønsker at melde sig som frivillig, er velkommen til at deltage i denne tid med behov.
Det klare gule telt ved Scientology Kirken på Sunset Boulevard 4810, lige vest for Vermont, er hovedkvarteret for katastrofeberedskabet for Frivillige Hjælpere fra Los Angeles County. Teltet er åbent dagligt fra kl. 9.00 til 22.00. Der er en hotline døgnet rundt: ring på (323) 953 3240 for ressourcer og assistance eller for at melde dig som frivillig.
Frivillige Hjælpere organiserer og distribuerer nødvendige forsyninger i krisecentre, kirker og ressourcecentre. De fjerner også affald uden for områderne i brand; leverer mad, vand og fornødenheder til dem der er i nød; og redder og leverer forsyninger til dyr der er blevet fordrevet af katastrofen.
I Bethel Missionary Baptist Church i Pasadena fandt de Frivillige Hjælpere ud af at præsten ikke havde forsyninger til at hjælpe sine fordrevne menighedsmedlemmer som nu boede i kirken. De frivillige gav præsten de tæpper, den mad, det vand og de babyforsyninger han havde brug for til dem.
Et andet hold Frivillige Hjælpere ankom til ét hovedkvarter for katastrofeberedskab for at tilbyde deres hjælp, netop som centret modtog en evakueringsordre. De hjalp centret med at pakke sammen, læsse al deres vand og forsyninger ind i deres biler og flyttede hele centret til et nyt sted.
Mens han slappede af derhjemme, stødte en mand på en reklame for hotlinen til Scientology Frivillige Hjælpere på X (tidligere Twitter) og tog straks af sted til LA. Efter han ankom to timer senere, blev han sendt ind til drive-in-donationcentret ved Santa Anita Park. Efter en dag med at losse kasser med vand og lastbiler fyldt med tøj, hvor han kun stoppede for at trøste en ældre mand der havde mistet sit hjem, følte den frivillige sig genoplivet. Han delte den opfattelse, at han som marineinfanterist havde været med til adskillige humanitære projekter, og at det at hjælpe folk er hans passion. “Det var helt klart en fantastisk oplevelse,” sagde han.
En kvinde, der afleverede donationer ved Scientology Frivillige Hjælpere Centret i Los Angeles, spurgte om hun kunne blive og hjælpe. Hun blev opfordret til at gøre det, delte det hun gjorde på sine sociale medier, og blev snart ledsaget af tre venner, der resten af dagen meldte sig frivilligt med hende sammen med et hold Frivillige Hjælpere i et lokalt krisecenter.
Scientology Kirkens Frivillige Hjælper-program er en religiøs social service, der blev skabt midt i 1970’erne af L. Ron Hubbard. Det udgør en af verdens største uafhængige nødhjælpsstyrker.
En Frivillig Hjælpers opgave er at være ”en person, der som frivillig hjælper sine medmennesker til at genfinde formål, sandhed og åndelige værdier i tilværelsen”. Deres overbevisning: ”En Frivillig Hjælper lukker ikke øjnene for tilværelsens smerte, ondskab og uretfærdighed. Tværtimod er han uddannet til at tage sig af disse ting og hjælpe andre med at opnå lindring såvel som ny personlig styrke.” Deres motto er uanset omstændighederne: ”Der kan gøres noget ved det.”
For yderligere information om den Teknologi de Frivillige Hjælpere bruger, se Scientology Værktøjer til livet og dokumentaren Operation: Gør noget ved det på Scientology Network på DIRECTV 320 eller på www.scientology.tv.