Vi er Scientology
Frivillige Hjælpere
Se videoen
Passion for at hjælpe
Frivillige Hjælpere
I partnerskab

Hvem er Scientology Frivillige Hjælpere?

Frivillig Hjælper (VM)-programmet blev lanceret for mere end 30 år siden som svar på en opfordring fra Scientologys Grundlægger L. Ron Hubbard.

Idet han bemærkede en enorm tilbagegang i samfundets niveau af etik og moral, og en deraf følgende stigning i stoffer og kriminalitet, skrev Mr. Hubbard: “Hvis man ikke bryder sig om kriminaliteten, grusomheden, uretfærdigheden og volden i dette samfund, kan man gøre noget ved det. Man kan blive FRIVILLIG HJÆLPER og hjælpe med at civilisere det; bringe det samvittighed, venlighed, kærlighed og frihed fra lidelse ved at indgyde det tillid, anstændighed, ærlighed og tolerance.”

Derfor arbejder Frivillige Hjælpere, ud over at rejse til steder hvor katastrofer rammer, sammen med offentligt ansatte i deres egne lokalsamfund og hjælper med at forbedre forholdene lige derhjemme. Deres informations- og uddannelsescentre er lysegule telte der er åbne for offentligheden ved weekendarrangementer og messer, hvor enhver kan indskrive sig på et kursus eller seminar der afholdes lige i teltet.

Omfattende informationsudstillinger præsenterer hele rækken af værktøjer til at løse enhver situation – fra at redde elever der er ved at falde fra eller få misbrugere af stoffer, til at lindre emotionelle traumer fra fysiske skader, redde problemfyldte forhold eller løse menneskelige konflikter.

Frivillige Hjælpere afholder også seminarer for politi, brandmænd og katastrofehjælpsorganisationer med lokale samfundsprogrammer samt gennem goodwill-ture der rejser fra by til by med deres telte.

Så uanset om de bemander et telt derhjemme eller i en landsby 16 000 km væk, lever Scientology Frivillige Hjælpere alle efter det samme motto: “Der Kan Gøres Noget Ved Det.”

På grund af deres mod, medfølelse og uddannelse er de blevet uundværlige i tider med størst menneskeligt behov – hvor de rejser halvvejs rundt om jorden for at hjælpe mennesker der har mistet alt i et jordskælv, en tsunami, en orkan, en oversvømmelse eller lignende.

Dette inkluderer et korps på flere hundrede ved Ground Zero inden for få timer efter 9/11-tragedien. Det inkluderer også over 500 frivillige fra 11 nationer i Sydøstasien i kølvandet på tsunamien, samt over 900 Frivillige Hjælpere der tog sig af ofrene i Louisiana og Mississippi efter orkanerne Katrina og Rita.

Ligeledes fløj Scientology Kirken og dens menighedsmedlemmer under jordskælvskatastrofen i Haiti fly ind fulde af hårdt tiltrængte medicinske forsyninger og fødevarer. Derudover har de hentet hundredvis af læger og Frivillige Hjælpere ind for at hjælpe haitianerne med at håndtere deres tab og genopbygge deres liv.

Frivillige Hjælpere har også uddannet og samarbejdet med over 1 000 forskellige grupper, organisationer og agenturer over hele verden, herunder Røde Kors, Nationalgarden, kadetter, Frelsens Hær, drengespejdere, Rotary-klubber, civilforsvar og katastrofeberedskabsmyndigheder, YMCAs, politi- og brandvæsener i snesevis af byer og hundreder af andre nationale og regionale grupper og organisationer.