Scientologi Frivillige fra Australien hjælper ofre for jordskælv på Sumatra – del I

Scientologi Frivillige Hjælpere fra Australien ankom til Indonesien dagen efter jordskælvet den 30. september, som kostede over 1.000 døde og gjorde en halv million hjemløse.

Katastrofer er ikke fremmede for de australske Scientologi Frivillige Hjælpere, der rejste til Padang, der ligger 45 km fra epicentret af jordskælvet på 7,9. De er veteraner fra tsunamien i det Indiske Ocean 2004, tornadoen i Yogyakarta 2007 og jordskælvet i Java 2007. Men selv de blev udfordret af det vældige omfang af ødelæggelserne, de blev mødt med.

Her er en beretning om deres første dag:

I Padang, 45 km fra epicentret af jordskælvet på 7,9, begyndte de i Chinatown, der lå i ruiner efter katastrofen. I et lægetelt der viste Scientologi Frivillige Hjælpere læger og sygeplejersker, hvordan man giver Scientologi assister og gav dem instruktionshæfter. Assister er procedurer udviklet af L. Ron Hubbard, som giver lindring ved at behandle de følelsesmæssige og åndelige faktorer i stress, traumer, sygdom og skader.

En sygeplejerske sagde: ”Så man kan give lindring uden brug af stoffer og medicin? Det er der virkelig brug for. Vi har alle brug for at kende til det!”

Videre til et kinesisk tempel, der tjente som tilflugtssted for dem, hvis hjem var blevet ødelagt. De frivillige mødtes med lederen af lægeklinikken, der havde flyttet sine operationer til templets basketballbane, da jordskælvet ødelagde hans lokaler. Han kunne ikke klare den strøm af mennesker, der var kommet til templet for at få hjælp, så de Frivillige Hjælpere gik i gang. De stillede borde op til at give Scientologi assister på og stole, hvor andre kunne sidde, mens de ventede på deres tur.

Da køen af mennesker der modtog assister og rygtet om de fysiske og følelsesmæssige lindringer spredtes, blev køen længere, og de Frivillige Hjælpere besluttede, at uddanne de ventende i, hvordan de gav assister til hinanden. Da deres arbejde var fuldført på dette sted, tog Scientologi Frivillige Hjælpere af sted og tog videre til et hospital, hvor de kunne hjælpe.

Da de kørte videre gennem byen, så de jordskælvets skræmmende ødelæggelser. En treetagers bygning lænede sig usikkert ind over nabohuset. En anden bygning så uberørt ud, indtil de så, at den ene væg manglede fuldstændig. Et hus stod med alle rum synlige, som et øjebliksbillede af en familie, som ikke længere var der.

Det første hospital, de fandt, var fuldstændigt ødelagt. Det næste var et privathospital, som stadig var i drift på trods af skader. Der på trappen fandt de en hysterisk grædende kvinde med en baby i favnen – hendes bror var ved at dø indenfor, fordi hun ikke havde de 125.000 rupiah til at købe, hvad han havde brug for fra blodbanken. De Frivillige Hjælpere betalte for blodet – 80 kroner for at redde et liv.

De Frivillige Hjælpere flyttede ind på afdelingerne og begyndte at give Scientologi assister til tilskadekomne patienter, mens andre forklarede proceduren for sygeplejerskerne og lærte dem, hvordan man kan give assister.

En mand, hvis ben var helt følelsesløst, fik en assist. Da den var færdig, var ikke blot følelsen i hans ben tilbage, men hans store smil bekræftede, at den smerte, der havde hærget i resten af hans krop, var gået væk.

En anden mands ben var blevet knust af beton, det var brækket snesevis af steder fra knæet ned til foden. Lægerne havde sat metalstænger ind i hans ben. Blod sivede ud af det nyligt forbundne sår, og han vred sig af smerte. Da hans assist var færdig, var han rolig og afslappet, og han smilede, da han sagde: ”Jeg har det godt ... jeg har det godt!”

En anden mand, hvor hele kroppen var blevet såret, var traumatiseret til et punkt af fuldstændig passivitet – det viste sig, at han overhovedet ikke kunne høre eller tale. Den Frivillige Hjælper forklarede, hvad hun gjorde, med improviseret tegnsprog og begyndte assisten. Først syntes han ikke at mærke noget, men efterhånden begyndte han at reagere, og til sidst smilede han.

Som dag ét i Padang nærmede sig sin afslutning, mødtes Scientologi Frivillige Hjælpere med et hold fra det indonesiske Røde Kors, som havde booket et ekstra hotelværelse, hvor en spand blev brugt til brusebad, og det var slutningen på en lang, varm og beskidt dag, de aldrig vil glemme.

Læs del II