Spejdere i Kenya bruger Scientology Frivillig Hjælper-teknikker på græsrodsniveau

Den 6. februar 2010 modtog spejder-koordinator fra Nyanza-regionen i Kenya, Charles Omanga, et vigtigt opkald. En brand var brudt ud i et af de travleste indkøbscentre i Kisumu, og byen havde brug for hans hold af spejdere til at hjælpe.

To måneder tidligere havde Omanga været en af seks spejderledere, der deltog i en række Scientology Frivillig Hjælper-seminarer, der dækkede katastrofeberedskab.

Omanga havde trænet medlemmerne i hans trop i de teknikker, han lærte, så de var forberedt, da der var behov for deres hjælp. Han samlede sin trop, og de skyndte sig til storcentret. De ankom før brandmændene eller nødhjælpsberedskabspersonalet, og de slukkede hurtigt ilden. ”Det var op til os at beskytte de involverede og redde liv,” sagde Omanga.

”Det sidste, jeg hørte, var en øredøvende eksplosion fra gasbutikken,” sagde en mand ved branden. ”Det næste øjeblik, var hele butikken indhyllet i tyk, mørk røg. Jeg troede, min sidste time var kommet. Havde det ikke været for en hurtig indgriben fra Kenyas Frivillige Hjælpere, kunne mange have mistet deres liv i infernoet.”

De Frivillige Hjælper fra Kenyas Nyanza-regions spejdere hjælper på græsrodsplan hver dag, og ikke kun ved katastrofer. De besøger jævnligt fyrre lokale sygehuse for at give assister til patienterne. Assister er teknikker udviklet af Scientologys grundlægger L. Ron Hubbard, med henblik på hurtigere helbredelse ved at behandle de følelsesmæssige og åndelige faktorer ved skader og sygdomme.

De Frivillige Hjælpere hjælper også børn i området med at få det fulde udbytte af deres uddannelse. ”For at være en god elev skal du vide, hvordan man kommunikerer effektivt,” sagde Omanga. ”Vi underviser altid i kommunikationsevner først. Ved derefter at træne børnene i studieteknologien udviklet af Hubbard, forstår de virkelig, hvordan man lærer.”

Fast besluttet på at gøre en forskel i sin region planlægger Omanga at registrere over 600 nye spejdere og uddanne dem som Frivillige Hjælpere i de næste par uger.

For mere information om Frivillig Hjælper-uddannelse, herunder gratis online-kurser og seminarer, besøg vores trænings-afsnit www.volunteerministers.org/train